Sådan bruger du budgetskabelonen trin for trin i din husstand

Mange begynder med at åbne et regneark og stirre på tomme felter. Det er den hurtigste vej til at give op, så vælg først, hvad skabelonen skal hjælpe dig med. Skal den vise, hvor pengene går hen hver måned, eller skal den vise, hvor meget du kan lægge til side til et konkret mål, for eksempel en ny bil eller en ferie?

Vores skabeloner er bygget til husstande med almindelig løn, faste udgifter og børn. Du henter dem som regneark og kan udfylde dem på computer eller printe dem og skrive i hånden. Begge dele virker, og den bedste udgave er den, du faktisk åbner igen om en måned.

Læg skabelonen et sted, hvor du kan finde den uden besvær, og giv filen et navn med årstal. Så kan du næste efterår sammenligne direkte med de tal, du skriver ind i disse uger, og se, hvad der har ændret sig i husstandens økonomi.

Tag dig tid til at læse overskrifterne igennem, før du taster noget. De fleste skabeloner har felter, du ikke skal bruge, og det er helt i orden at slette dem, så arket passer til netop jeres hverdag.

• Vælg ud fra ét konkret spørgsmål, du vil have besvaret
• Gem filen med årstal i navnet
• Slet felter, der ikke passer til jeres hverdag

Skabelonen er kun så god som de tal, du lægger ind. Sæt dig derfor med de seneste tre måneders kontoudtog, før du taster det første beløb. Tre måneder giver et mere ærligt billede end én, fordi udgifter som forsikring, kontingenter og gaver ikke falder hver måned.

Begynd med indtægterne efter skat: løn, børnepenge, eventuelle tillæg og andre faste beløb. Skriv kun det, der med rimelighed lander på kontoen hver måned. Variable indtægter som overarbejde tæller du helst ikke med, før du har set, hvor stabile de er.

Gå derefter igennem udgifterne og sortér dem i faste og variable. Faste er husleje, lån, el, internet og forsikringer. Variable er mad, tøj, fritid og transport. Det er i den anden gruppe, du oftest finder luft, så brug lidt ekstra tid på den.

Hvis et beløb er usikkert, så skriv et ærligt skøn og markér det. Du kan rette det, når du har kigget nærmere på udtoget, og skabelonen bliver ikke dårligere af, at den er ufuldstændig i begyndelsen.

• Brug de seneste tre måneders kontoudtog
• Tæl kun indtægter med, der er stabile
• Del udgifterne i faste og variable

Når tallene er samlet, går selve udfyldningen hurtigt. Skriv beløbene ind linje for linje, og lad være med at runde ned for at få regnestykket til at gå op. Et budget, der ser pænt ud, men ikke passer, hjælper ingen.

Vær særligt opmærksom på de små, tilbagevendende poster. Abonnementer, kantineordninger, lommepenge og kørsel til fritidsaktiviteter fylder ofte mere, end man tror, når man lægger dem sammen over et år. Skriv dem på deres egne linjer i stedet for at samle dem under diverse.

Skabelonen lægger summerne sammen for dig og viser forskellen mellem indtægter og udgifter nederst. Er forskellen negativ, er det ikke en fejl i arket, men en oplysning, du nu kan handle på. Er den positiv, skal du bestemme, hvad overskuddet skal bruges til, før det forsvinder i hverdagen.

Det er en god idé at udfylde skabelonen sammen med din partner. Så er I enige om grundlaget, og diskussionen handler om valg i stedet for om, hvis tal der er rigtige.

Regnemaskinerne er til de spørgsmål, som skabelonen rejser. Hvis budgettet viser et lille overskud, kan du bruge en opsparingsregnemaskine til at se, hvor lang tid det tager at nå et mål ved forskellige månedlige beløb. Du taster et beløb ind og ser resultatet med det samme.

Det samme gælder, hvis du overvejer at ændre noget: sige et abonnement op, skifte forsikring eller afdrage hurtigere på et lån. Prøv det af i regnemaskinen først, og se, hvad ændringen betyder over et år. Så beslutter du ud fra tal og ikke ud fra mavefornemmelse.

Husk, at regnemaskinerne regner på de tal, du selv giver dem. De kender ikke jeres hverdag, og de forudsiger ikke fremtiden. Brug dem som et redskab til at sammenligne muligheder, ikke som et svar på, hvad I bør gøre.

Gem gerne resultatet fra de beregninger, der fører til en beslutning. Om et halvt år kan du se, om antagelserne holdt, og justere dem, hvis hverdagen har ændret sig.

• Test én ændring ad gangen
• Sammenlign over et helt år, ikke kun en måned
• Gem de beregninger, der ledte til en beslutning

Et budget uden mål bliver hurtigt en liste over ting, du har brugt penge på. Tilføj derfor et eller to mål i skabelonen: et beløb og en tidsfrist. Det kan være en buffer til uforudsete udgifter, penge til julen eller en udbetaling til noget større.

Fordel målet på måneder, og læg det som en fast udgift i budgettet. Så bliver opsparingen noget, der sker først, ikke noget, der sker, hvis der er penge til overs. Mange familier oplever, at det er den ændring, der gør forskellen.

Hold målene få og konkrete. Fem mål på én gang giver sjældent fremskridt på nogen af dem. Vælg det vigtigste, og vend tilbage til de andre, når det første er nået, eller når jeres situation har ændret sig.

Hvis et mål viser sig at være urealistisk, så justér tidsfristen i stedet for at droppe det. Et mål, der tager otte måneder i stedet for fem, er stadig et mål, du når.

• Giv hvert mål et beløb og en tidsfrist
• Læg opsparingen ind som en fast månedlig udgift

Et udfyldt budget er et udgangspunkt, ikke en færdig opgave. Aftal en fast tid hver måned, hvor du åbner skabelonen og skriver de faktiske tal ind ved siden af de planlagte. Tyve minutter er ofte nok, når du har gjort det et par gange.

Se efter afvigelser, der gentager sig. Hvis madbudgettet overskrides måned efter måned, er problemet sjældent manglende disciplin, men at beløbet var sat for lavt. Ret tallet, så budgettet igen passer til virkeligheden.

Brug de efterårsuger, vi er i nu, til at kigge fremad. Julen, ekstra varmeudgifter og børnenes vinterting kommer hurtigt, og de er lettere at klare, hvis du har lagt lidt til side hver måned i stedet for at samle det hele i december.

Lad skabelonen blive et fælles dokument i husstanden. Jo flere der kender tallene, jo lettere er det at tage beslutninger, som alle kan stå inde for.

• Afsæt tyve minutter på en fast dag hver måned
• Ret planlagte tal, når de gentagne gange afviger