Et ord, der lyder simpelt, men bruges forskelligt
Rådighedsbeløb er et af de udtryk, vi møder igen og igen, når læsere skriver til redaktionen. De fleste mener, at det er de penge, der er til overs, når regningerne er betalt. Det er næsten rigtigt, men netop det næsten er problemet. Nogle regner beløbet ud fra lønnen før skat, andre efter skat, og atter andre trækker kun de faste udgifter fra og glemmer abonnementer, kontingenter og forsikringer, der trækkes kvartalsvis.
Her i efteråret, hvor mange familier gør status efter sommerferien og går ind i den dyre tid med vinterstøvler, fyringsregning og julegaver, er det særligt vigtigt at have et tal, man kan stole på. Et rådighedsbeløb, der er regnet for højt, giver en falsk tryghed. Et, der er regnet for lavt, kan få dig til at spare unødigt på de ting, der gør hverdagen rar.
Definitionen er til gengæld enkel, når man først har den: rådighedsbeløbet er det, der er tilbage af husstandens indkomst efter skat, når alle faste og nødvendige udgifter er betalt. Resten er dit spillerum.
Sådan regner du det ud trin for trin
Start med indtægten. Brug kun det beløb, der rent faktisk lander på kontoen efter skat, og tag børnecheck og eventuelle andre regelmæssige ydelser med. Hvis den ene af jer har varierende løn, så brug det laveste beløb fra de seneste måneder, ikke gennemsnittet. Det giver en mere ærlig bund at bygge på.
Træk derefter de faste udgifter fra: husleje eller boligydelse, el og varme, forsikringer, institution, transport, telefon og lån. Find tallene i kontoudtog fra de seneste tre måneder, ikke fra hukommelsen. Mange oplever, at hukommelsen rammer cirka tre fjerdedele af de faste udgifter. Resten gemmer sig i små trækninger, man har glemt.
Til sidst trækker du et realistisk beløb til mad og daglige fornødenheder. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Når du har tallet, kan du dele det mellem opsparing, buffer, fritid og uforudsete udgifter.
- Brug indkomst efter skat, aldrig før
- Find faste udgifter i kontoudtog, ikke i hukommelsen
- Medregn udgifter, der trækkes kvartalsvis eller årligt
- Brug det laveste indkomstbeløb, hvis lønnen svinger
Det, der oftest bliver glemt
Den klassiske fejl er de årlige udgifter. Bilforsikring, fagforening, kontingenter, tandlæge og fødselsdage dukker kun op nogle gange om året, men de tager alligevel af rådighedsbeløbet. Læg dem sammen, del med tolv, og træk beløbet fra hver måned, som om det var en fast udgift. Så bliver de ikke en overraskelse.
Den anden fejl er at behandle mad som noget, der bare klares af det, der er til overs. Dagligvarer er for de fleste familier en af de største poster, og de svinger med årstiden og med, hvor travl hverdagen er. Sæt et beløb, du kan holde, og følg det i en måned, før du justerer det.
Den tredje fejl er at blande nødvendige og ønskede udgifter. Streaming og fritidsaktiviteter er ikke nødvendige i samme forstand som husleje, og det er sundt at kunne se forskel, når der skal skæres.
Rådighedsbeløb er ikke det samme som penge at bruge
Et almindeligt misforståelse er, at rådighedsbeløbet er frit forbrug. Det er det ikke. Det er den pulje, du fordeler efter dine mål. Hvis familien har gæld med høj rente, kan en stor del af det med fordel gå til at betale den ned. Hvis I mangler en buffer, bør den fyldes først.
En tommelfingerregel, mange bruger, er at lægge en fast andel til side med det samme, den dag lønnen kommer, og først derefter bruge af resten. Det kræver ingen viljestyrke, hvis opsparingen trækkes automatisk. Beløbet behøver ikke være stort. Det vigtigste er, at det sker hver måned.
Når børnene bliver større, ændrer rådighedsbeløbet sig igen. Fritidsinteresser, lommepenge og transport vokser, og det kan betale sig at regne tallet om to gange om året i stedet for kun, når noget går galt.
- Fordel beløbet efter mål, ikke efter humør
- Fyld bufferen, før du bruger på ønsker
- Tjek tallet to gange om året
Sådan bruger du tallet i hverdagen
Et rådighedsbeløb er først nyttigt, når det bliver en del af samtalen derhjemme. Sæt jer ned en gang om måneden, kig på tallet og tal om, hvad der er brugt, og hvad der skal bruges. Det behøver ikke tage mere end en halv time, og det tager brodden af mange diskussioner, fordi I begge ser de samme tal.
Brug gerne et enkelt regneark eller en af vores skabeloner til at holde styr på posterne. Det vigtigste er ikke værktøjet, men at tallene er de samme hver måned, så I kan se udviklingen. Hvis rådighedsbeløbet falder over flere måneder, ved I, at der er en post, der har sneget sig op.
Når tallet er stabilt, kan I tillade jer at planlægge større ting, som en ferie, en ny cykel eller en indbetaling til børnenes opsparing.
Rådighedsbeløbet er ikke et mystisk fagudtryk, men en ærlig opgørelse af, hvad familien har at gøre godt med, når det nødvendige er betalt. Regn det ud efter skat, brug kontoudtog i stedet for hukommelse, og husk de udgifter, der kun kommer en gang imellem. Med et tal, I stoler på, bliver resten af budgettet markant lettere at tage fat på.